Det du køber, er ikke det du skærer.

Mellem målet på tegningen og planken, du lægger på saven, ligger tre tillæg, og ingen af dem kan pruttes væk. Estifex regner dem i den rækkefølge og viser begge mål ved siden af hinanden — så manden ved saven kan se, hvor meget han har at give af.

• Længde +50 mm, rundet op til hele 50. I millimeter, ikke i procent — på hele halvtredser sætter saveren anslaget.

• Bredde +10 mm. Til klingen og kanten. Mere skal der ikke til, når planken er bred nok.

• Tykkelse: høvlen tager 4 mm, drejningen 1. Et drejet emne skæres alligevel rundt, dets flader afrettes aldrig. Så op til et bruttomål, der fremstilles: 26, 32, 40 eller 50 mm.

23 mm er fælden

Rundet op læser man 26. Med de 4 mm, høvlen tager, skal der 27 til — og planken er 32. Et emne på 630 × 100 × 23 købes altså som 700 × 110 × 32. Det ene skridt er på én stol sytten procent af træet, hver gang, i hver stol.

Plade, limning, spild

En plade er ikke en planke. Krydsfiner og MDF kommer i fast tykkelse og regnes efter areal. +10 mm til hver side for klingen og kanten, ikke mere.

Når intet handlet bruttomål når op til tykkelsen, standser Estifex. Om der limes på tykkelsen (en blok) eller over bredden (en plade), afgør værkstedet.

Spildtillægget hører til materialet og lægges til kubikmeterne til sidst, aldrig til målene: en knast gør ikke emnet længere. En plade har ingen fejl, så procenten tilbydes slet ikke der.

Og hvor tegningen selv angiver emnet, gælder det

Et drejet ben er tegnet 420 mm og skrevet op som emne 440 × 45 × 45, fordi 20 mm af det sidder i patronen. Den, der skriver 420 som nedre grænse på skæresedlen, skærer for kort.